Gudstjenester i Graabrødre Klosterkirke

Gudstjeneste i Graabrødre Klosterkirke
På alle søndage og helligdage er der gudstjeneste i Klosterkirken kl. 17.00. Hvad Domkirken har af storhed i rummet og klangen, har Klosterkirken i intimitet og nærhed. Her er præst og menighed tættere på hinanden.

Efter gudstjenesten serveres sædvanligvis "kirkekaffe" i form af et glas vin eller saft/juice i den gamle romanske munkegang ved kirken. Her er mulighed for at fortsætte gudstjenestens samvær under mere uformelle former og få talt med præsten og de andre kirkegængere.

 

Morgensang i Graabrødre Klosterkirke
Holder du af at starte dagen med sang og fællesskab? Så kig forbi og vær med til morgensang hver fredag kl. 9.15 - 9.35 i Graabrødre Klosterkirke. Der er morgensang året rundt bortset fra juli måned.

Programmet er:
Organisten spiller et stykke musik. Vi synger en salme eller sang. En af sognets præster læser eller siger nogle velvalgte ord. Vi synger endnu en sang eller salme, beder Fadervor, og præsten lyser velsignelsen inden organisten spiller os ud i dagen.

   Gudstjenester i Graabrødre Klosterkirke