Domkirkens historie
Skt. Knuds Kirke har navn efter Knud 4., der levede fra ca. 1040 til 1086. Han var konge af Danmark i årene 1080-86 og fik senere tilnavnet "Den Hellige".
Da han ville tvinge de jyske bønder til at deltage i et togt mod England, gjorde de oprør og dræbte Knud, hans broder Benedict og 17 hirdmænd i den trækirke, der lå øst for den nuværende kirke.
Knud blev ophøjet til helgen i 1101 og sammen med Benedict gravsat i den nye kirke engang i 1300-tallet. Det betød, at Skt. Knuds Kirke i senmiddelalderen blev et yndet pilgrimsmål. Det må have betydet gode indtægter for kirken, og det vides, at der i byggeperioden mod gaver blev givet aflad for giverens synder.
Da kong Hans døde i 1513, henvendte enkedronning Christine, der boede på Næsbyhoved Slot nord for byen, sig til maleren og billedskæreren Claus Berg i Overgade og bestilte en altertavle til kongehusets gravkirke i Graabrødrekloster i Odense
| Denne prægtige altertavle kom ad flere omveje til Skt. Knuds Kirke i 1875, og i predellaen ses ikke blot Christine og kong Hans, men også Christian 2. og hans dronning Elisabeth. Måske forestiller den franciskanermunk, der er anbragt ved Jesu fødder på altertavlen Christines yngste søn, der blev kendt som broder Jacob, og som endte sine dage som biskop over Mexicos indianere. |
I kirkens krypt langs den østlige mur ligger seks kongelige personer begravet, nemlig kong Hans, dronning Christine, prins Frants, Christian 2. og hans dronning Elisabeth
Reformationen fandt sted i Skt. Knuds Kirke i 1532, da bispens stedfortræder, Jørgen Jensen Sadolin, hvis epitafium ses i det sydlige kirkeskib, indkaldte stiftets præster til landemode i Skt. Knuds Kirke, hvor han beordrede dem på knæ, mens han prædikede over en fordansket udgave af Luthers katekismus.
Så fredeligt foregik den store kirkefornyelse i Odense, men inden Danmark kunne kaldes protestantisk, skulle landet igennem en blodig krig, Grevens fejde, der afsluttedes i 1536.
Efter reformationen gjaldt det for Bisperne i Fyns Stift om at sikre, at præsterne prædikede den nye forkyndelse i Luthers ånd, og i øvrigt opførte sig som gode kristelige forbilleder for almuen. Derfor blev der ved bispesynoder i Skt. Knuds Kirke ofte lejlighed til for bisperne at vejlede præsterne, der ikke altid levede op til embedets værdighed.
Biskop Niels Jespersen måtte i 1578 udstede et skarpt påbud om, at præsterne skulle møde ubevæbnede til præstekonventer, og at de ved samme lejlighed skulle holde sig fra "liderlig og ublu snak, drukkenskab og unyttig disputer". Det var i biskop Jespersens embedsperiode at Skt. Knuds Kirke fik sit tårn.
Skt. Knuds Kirkes mange epitafier har hver sin lange historie om personer, der gerne ville huskes.
Besøg Domkirken og læs om Domkirkens historie på de opsatte touchskærme i kirken.
