I min familie var båndene i adventskransen altid røde og lysene hvide. Det stod slet ikke til diskussion. Det har jeg aldrig sat spørgsmålstegn ved, sådan var det bare. Men sådan er det jo ikke helt i dag. Båndene i vores kirker er lilla, og de lilla bånd finder man i mange andre kirker. I private hjem er der også variation i farverne på bånd og lys.

Jeg har spekuleret lidt over, hvorfor min familie var så fokuserede på de røde bånd og hvide lys.  Adventskransen kommer jo oprindelig fra Tyskland og ideen blev overført til Sønderjylland i årene omkring første verdenskrig, dvs. i den periode, hvor Sønderjylland /Nordtyskland var tysk. Det siges, at de dansksindene i det daværende Nordtyskland pyntede deres adventskranse i røde og hvide farver for at markere, at de følte sig som danskere. Da Sønderjylland i 1920 blev genforenet med Danmark, blev skikken bragt ind i resten af Danmark.

Min familie stammer ikke fra Sønderjylland, men fra Thisted og Randers, så begrundelsen ligger ikke umiddelbart i den sammenhæng. Jeg tror, vi skal frem til anden verdenskrig, hvor brugen af adventskransen slog igennem i hele Danmark, og hvor adventskransen blev et symbol på frihed og håb, men også som i Sønderjylland før 1920 også en markering af danskheden. De rød/hvide farver som flagets farver, og lystændingen som dels symboliserede et lys i mørket, men også var en protest mod mørklægningen under krigen og de forhold, der betingede den.

Min far var interneret under anden verdenskrig, og da han blev frigivet, var han aktiv dels i hærens o-grupper og dels i Holger Danske. De sidste knap to år af krigen levede han under jorden uden kontakt til min mor og storebror. Så min familie er meget national, vi højtideligholdt de nationale begivenheder, og 4. maj var altid et lysorgie hos os. Vi holdt os til de rød /hvide adventskranse, og juletræet var altid pyntet med de danske flag. Og det er det stadig i vores familie – også hos vores børn.

Men i dag bruger de fleste kirker lilla bånd. Lilla er adventstidens farve i kirken, farven symboliserer alvor, bod og forberedelse. Brugen præsten messehagel, vil farven være lilla. Adventstiden er det kirkelige nytår, som markerer vores venten på Jesu fødsel julenat. Adventstiden skal vi bruge til at gøre os klar til at tage imod julens budskab. Tænding af lysene på adventskransen, som for mange markerer hvor mange søndage, der er til juleaften, symboliserer i kristendommen, at Jesus kom til jorden som verdens lys. Som der står i Grundtvigs salme:

”Vær velkommen, Herrens år,

Og velkommen herhid!

Julenat, da vor Herre blev fød,

Da tændte sig lyset i mørkets skød.

Velkommen, nytår og velkommen her.”

Adventstiden er også indledningen til kirkeåret. Den kristne kirke har sin egen tidsregning, som begynder 1. søndag i advent. Derfor har det nye menighedsråd netop påbegyndt sit arbejde og den 17. december har vi vores første menighedsrådsmøde. Vi er en blanding af erfarne og nye menighedsrådsmedlemmer, men fælles for os alle er, at vi ønsker at bruge en del af vores tid på at arbejde for, at kirkelivet i Odense Domkirke og Gråbrødre Klosterkirke bliver både vedkommende og berigende.

Uanset farve på bånd og lys i adventskransen – Glædelig advent!

Eva Haue

Sankt Knuds Sogns Menighedsråd

Formand