23/04/2025 0 Kommentarer
Måltidsgudstjeneste - Skærtorsdag
Måltidsgudstjeneste - Skærtorsdag

Gudstjeneste og spisning – på samme tid!
Igen i år skal vi her i Odense Domkirke mindes nadverens indstiftelse ved en måltidsgudstjeneste, hvor vi skal leve os så tæt ind i det, der skete dengang rundt om bordet, som vi overhovedet kan komme til. Så d. 17. april kl. 18.30 er der dækket bord i kirkens midtergang. Siddende ved bordet skal vi sammen fejre gudstjeneste med salmer, bøn, tekstlæsning og selvfølgelig også nadverfejring, samtidig med at vi spiser stegt lammekølle m. tilbehør og nyder et godt glas vin.
Det koster ikke noget at deltage i gudstjenestens spisning, og alle er hjerteligt velkommen, men af hensyn til det praktiske arrangement omkring maden og det begrænsede antal pladser omkring bordet skal man tilmelde sig. Hvis alle pladser ved langbordet er optaget, kan man tilmelde sig ventelisten.
Det er også muligt at deltage i gudstjenesten uden tilmelding. Man får da ikke plads omkring bordet og deltager i måltidet, men er i øvrigt med i både gudstjeneste og nadverfejring.
Kommentarer