31/10/2024 0 Kommentarer
Bag om billederne fra verdens brændpunkter med Jonas Nøddekær.
Bag om billederne fra verdens brændpunkter med Jonas Nøddekær.
I november rejser Jonas Nøddekær rundt i landet og fortæller om organisationens arbejde med billeder fra verdens brændpunkter herunder Ukraine, Palæstina, Zimbabwe og Cambodja.
Foto: Generalsekretær Jonas Nøddekær overværede i maj 2024, hvordan ansatte i Mykolaiv i Ukraine bliver oplært i at rydde miner.
Kom og hør de personlige fortællinger, de mange dilemmaer og konstante udfordringer, der opstår, når man skal navigere i en verden med modsatrettede politiske interesser, krig og klimakatastrofer.
Jonas Nøddekær er ny på posten, men hans historie med Folkekirkens Nødhjælp rækker 25 år tilbage i tiden. Han startede som studentermedhjælp, blev udsendt første gang til Etiopien, derefter som landechef Cambodja og Myanmar, inden han via posten som international chef blev generalsekretær.
Du kan se frem til en aften, hvor der er mulighed for at opleve en række stærke billeder og få udfoldet historierne bag. Historier, som ofte tegner et billede af mennesker, der rummer utrolige ressourcer, når det handler om at finde håb og skabe mening i tilværelsen.
Efter foredraget løfter vi sløret for nyt om den kommende sogneindsamling søndag d. 9. marts 2025.
I løbet af aftenen er der både ny viden og mulighed for spørgsmål for dig, der er garvet frivillig og dig, som er nysgerrig og overvejer at involvere dig i Folkekirkens Nødhjælps indsamling.
Alle er velkomne, og det er gratis at deltage. Tag derfor gerne familie, venner og naboer med.
Af hensyn til forplejning skal du tilmelde dig på formularen på hjemmesiden: Bag om billederne fra verdens brændpunkter med Jonas Nøddekær.
Møderne afholdes på følgende dage
KØBENHAVN: 13. November fra 19.00-21.00 hos Folkekirkens Nødhjælp, Meldahlsgade 3, 1613 Kbh. V.
ODENSE: 14. November fra 17.00-19.00 i Domkirken, Sankt Knuds Salen, Klosterbakken 2, 5000 Odense C.
AARHUS: 19. November fra 17.00-19.00 hos Diakonhøjskolen, Lyseng Alle 15H, 8270 Højbjerg
Programmet
17.00 – Bag om billederne fra verdens brændpunkter ved generalsekretær Jonas Nøddekær
18.00 – Pause med forfriskning
18.30 – Vær blandt de første, der hører nyt om årets indsamling, søndag d. 9. marts 2025.
Kommentarer