Når man kommer ind i Odense Domkirke, ind i selve kirkeskibet, kan man se en plakette på væggen, der fortæller, at H. C. Andersen blev konfirmeret i Sankt Knuds Kirke den 18. april 1819. Også for H.C. Andersen var konfirmationen en stor begivenhed. I sine senere beskrivelser af konfirmationen opholder digteren sig meget ved sin påklædning, måske fordi han var søn af en fattig enke, men måske især fordi han havde ladet sig indskrive hos stiftsprovst Stephan Tetens, der ellers kun konfirmerede borgerskabets børn. Han skriver bl.a. ”En gammel skrædderske forandrede min afdøde faders overkjole til en konfirmationsdragt for mig; jeg syntes, at jeg aldrig havde båret en sådan stadskjole, og for første gang i mit liv fik jeg støvler.” For at menigheden ret kunne beundre disse nye støvler trak han skafterne op over benklæderne. Han var dog selv bevidst om, at denne forfængelighed i nogen grad fjernede opmærksomheden fra det egentlige, nemlig bekræftelsen på hans dåb, og han havde: ”en gruelig samvittighedsqual over, at mine tanker var ligeså meget ved mine støvler som hos den gode Gud; jeg bad ham ret i mit hjerte tilgive mig og tænkte igen på mine nye støvler.”

Stiftsprovsten gav H.C. Andersen dette skudsmål: ”Han har meget evner og religionskundskaber, kan end ej hans flid roses, hans forhold kan dog ej dadles.”

I forbindelse med 200-års fejringen af hans fødsel tog Sankt Knuds Sogns Menighedsråd initiativ til opsætningen af mindepladen om hans konfirmation 1. søndag efter påske i 1819. 

Marmorplaketten blev afsløret i 2006. Den er designet af Domkirkens mangeårige tilsynsførende arkitekt, Ebbe Lehn Petersen, og blev sponsoreret af Albanifonden.