Da jeg var barn i København i 1950´erne var påsken set fra et barns synsvinkel temmelig slem at komme igennem. Alt – bortset fra kirkerne – var lukket: Biografer, teatre, butikker, museer, restauranter mm. Radioen spillede det, vi kaldte ”sørgemusik” hele dagen, og for de få, der havde fjernsyn, var pausefiskene nok det mest opmuntrende. Men det, som er værd at bemærke, er, at hele samfundet markerede påsken. Samfundet anerkendte, at religionen og i dette tilfælde påsken, var en vigtig byggesten i samfundets udformning og sammenhængskraft. Samfundet næsten omfavnede og integrerede religionen.

Det står jo i skærende kontrast til udtalelsen i 2006 fra tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, der udtalte, at religionen skulle ud af det offentlige rum. Udtalelsen kom i forlængelse af Muhammedkrisen, men anledningen fortonede sig, og sætningen blev nærmest ikonisk og gav anledning til debat om religionens placering i et moderne samfund. Mange var enige med Fogh Rasmussen, og løfter vi blikket lidt og ser mod Frankrig, så er religiøse symboler som for eksempel vores Dagmarkors forbudt at bære i de franske skoler.

Jeg vil dog påstå, at sætningen er meningsløs. Religion er altid med i det offentlige rum. Den kristne kirke har været med til at forme samfundet ikke mindst samfundets værdier som for eksempel fattighjælp, hospitalshjælp mm.. Overalt på landet og i byerne ligger kirkerne som vidnesbyrd om kristendommen og det kristne budskab. Kirkeklokkerne kalder på os og minder os med sine klokkespil om de kristne salmer, og kirkebygningerne taler ikke kun til vores æstetiske sans, men rummene og den kristne kunst taler i høj grad også til vores følelser. Uanset hvad vores udgangspunkt er, så bliver vi i mødet med kirkerne hvirvlet ind i den kristne fortælling.

Jeg vil også påstå, at det er en nødvendighed, at kirken er en synlig del af det offentlige rum. Det er en nødvendighed, at vi som menneske igen og igen bliver mindet om, at der er noget større uden for os selv, som vi er ”forbundne” med, for at bruge kong Frederiks valgsprog. Det er en nødvendighed, at vi hvert år bliver konfronteret med påsken og betydningen af påskens budskab. Og det er en nødvendighed at vi tilskyndes til at reflektere over budskabet.

Jeg er netop kommet hjem fra første påskedagsgudstjeneste i Odense Domkirke. Påskedagsfejringen indledtes i det offentlige rum på pladsen foran Sct. Hans kirke med morgenmad og prædiken. Ved den efterfølgende højmesse i Odense Domkirke var kirken fyldt, godt over 200 kirkegængere. Fem alterborde. Fantastisk musik, gode ord. Min sjæl, hvad vil du mer´!

Glædelig påske til alle.