Mindeord for tidligere kordegn Karl Juul Nielsen

Mindeord for tidligere kordegn Karl Juul Nielsen

Mindeord for tidligere kordegn Karl Juul Nielsen

# Nyheder

Mindeord for tidligere kordegn Karl Juul Nielsen

Tidligere kordegn i Odense Domkirke Karl Juul Nielsen er død den 29. januar 2024 90 år gammel.

Karl Juul Nielsen tiltrådte stillingen som kordegn ved Odense Domkirke første søndag i advent 1973 og gik på pension herfra 31. december 2003. Karl Juul Nielsens 30-årige virke som kordegn var præget af hjælpsomhed og omgængelighed. Til gudstjenester og kirkelige handlinger optrådte han med en værdighed og ro, som bidrog til at sætte fokus på gudstjenestens indhold. Legendarisk er hans indsats i forbindelse med landemode, hvor han styrede processionen og omhyggeligt efterså de gejstliges dragter for at sikre, at de var helt pletfrie. Karl Juul Nielsen blev med rette hyldet for sit engagement og store indsats for Odense Domkirke, da han gik på pension i 2003.

Heldigvis fortsatte Karl Juul Nielsen og hans kone Kirsten som kirkegængere i Odense Domkirke, og på trods af alvorlig sygdom bevarede de begge deres positive tilgang til livet og til deres medmennesker.

Odense Domkirke har meget at takke tidligere kordegn Karl Juul Nielsen for. Ære være hans minde.

 

Eva Pilgaard Haue

Formand for Sankt Knuds Sogns menighedsråd

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed