Bag om... idéen til fejringen af Claus Bergs Altertavle

Bag om... idéen til fejringen af Claus Bergs Altertavle

Bag om... idéen til fejringen af Claus Bergs Altertavle

# Claus Bergs altertavle 500 år

Bag om... idéen til fejringen af Claus Bergs Altertavle

Grethe Purreskov har altid været historieinteresseret, og under hendes uddannelse til autoriseret turistguide i Odense i 2011 blev denne interesse kraftigt forstærket. Da hun et års tid senere blev fast tilknyttet Domkirken som vikar, blev Domkirkens historie naturligt et af hendes specialer. En dag i vinteren 2019-20 fik Grethe imidlertid en idé. Grethe fortæller selv:

"Tanken om at markere altertavlens 500-års jubilæum opstod en meget stille søndag i domkirken i vinteren 2019/20. Alt var vasket op og ryddet væk efter formiddagens højmesse, og der var stort set ingen besøgende i kirken. Derfor der var lidt tid til at sætte sig i køkkenet med en kop kaffe, og begrave næsen i en af Nationalmuseets bøger om Odense Domkirke. Denne dag var det tilfældigvis bogen om ”Inventar” jeg havde taget ned fra hylden. Den handler for størstedelens vedkommende om Sankt Knud og hans bror Benedikts skrin - og om altertavlen. Jeg faldt over en tekst om altertavlens færdiggørelse og opstilling. Der står, at selv om man ikke ved nøjagtigt, hvornår tavlen er færdiggjort og opstillet, så kan man ud fra forskellige kriterier regne sig frem til at det har været på et tidspunkt mellem 1521 og 1523. Blandt andet fordi dronning Christine, efter alt at dømme, ikke har set altertavlen helt færdig, da hun dør i 1521. Ud fra andre kriterier og antagelser hælder man til, at hele udsmykningen i gravkoret i den daværende Gråbrødre Kirke har været færdig og er blevet opstillet i 1523. Det faldt mig så pludseligt ind at: 'Om ca. tre år er det altså 500 år siden! Det kunne være sjovt at markere'.

Denne søndag eftermiddag tænker jeg egentlig bare, at der måske skulle laves en lille folder og hvis man virkelig vil gøre noget ud af det, så kunne man jo holde et par foredrag, men da jeg nogen tid efter forelægger ideen for menighedsrådsformand Eva Haue, så siger hun at ”…det var da en god ide. Så inviterer vi dronningen!” - og lige der skiftede fejringen fuldstændig karakter!

Da vi begyndte at planlægge fejringen, involverede hele huset sig, og alle; fra menighedsråd og præster, over domorganisten til kordegn og kirketjenere har arbejdet med stor entusiasme. Det har været helt fantastisk for mig at se hvordan min oprindelige ide, der dukkede op en stille søndag eftermiddag, har udviklet sig til denne stort anlagte fejring som løber af stablen her i september og oktober."

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed