Nyt fra menighedsrådsformanden juni 2023

Over mit skrivebord i sommerhuset hænger et maleri forestillende Josef, Maria og Jesusbarnets flugt til Egypten. Josef går foran og holder det æsel, som Maria sidder på sammen med Jesus. Man er ikke i tvivl om, at det er de tre, for alle tre er forsynet med en glorie om hovedet. Det specielle ved maleriet er, at alle tre personer er af afroafrikansk afstamning, og at deres proviant består af kokosnødder. Maleriet er købt på en rejse til Fransk Guyana, som er en fransk provins beliggende på den nordlige kyst af Sydamerika. På trods af dens placering og status som fransk provins består mere end halvdelen af befolkningen af indvandrere fra Afrika.

Hver gang jeg ser på det billede, tænker jeg på pinsen. Jeg synes, at billedet netop illustrerer pinseunderet, illustrerer hvordan evangeliet er blevet og bliver udbredt til andre sprog og kulturer uden at miste sit indhold. For vi er slet ikke i tvivl om, hvad billedet forestiller, selvom det malet ind i en anden kultur. Kristendommens styrke er jo netop, at budskabet taler ind til alle mennesker til alle tider og til alle steder. Hvis man gider lytte!

Mange pinsegudstjenester finder sted i det fri. Således også i Domkirken. Det er der mange grunde til, men det har bl.a. den effekt, at kirken bliver meget synlig for den almindelige ikke kirkevante befolkning. Kirken bevæger sig så at sige ud i deres rum og banker på. 

Det er underligt at tænke på, at vi for år tilbage havde en statsminister, der krævede, at religion skulle væk fra det offentlige rum. Især fordi der de sidste år er kommet en tendens i Danmark og Nordeuropa til at italesætte religion som en styrke i velfærdssamfundet og ikke mindst i et demokrati. 

En af de store guruer i den henseende er Hartmut Rosa, som netop har udgivet bogen: “Demokrati har brug for religion”. Heri argumenterer han for, at en afgørende betingelse for et demokrati er den offentlige samtale, hvor man giver sig tid til at lytte også til dem, man er uenige med. Han ser en tendens til en manglende evne eller vilje til at høre på synspunkter, man ikke deler.  Det skaber en polarisering i demokratiet, som er livsfarlig. Når lydhørheden overfor anderledes tænkende slipper op, og dermed den tidskrævende og og forpligtende argumentation for egne synspunkter og villigheden til at tage ved lære af andre, så er et egentligt demokrati ikke muligt. Hartmut Rosa sætter fokus på den religiøse praksis betydning, og påpeger bl.a., at religionens bidrag til at ændre den gældende verdenspraksis er at være et sted, hvor man opøves i at lytte eller være lydhør, og hvor et andet verdensforhold end det kontrollerende vækstsamfund manifesterer sig. Kirkeåret med sine mange gentagelser er jo netop det modsatte af kravene om konstant vækst.

Dejligt at det er blevet ikke alene legitimt men også påkrævet at tale om religionen som en ressource.

I Domsognet sker der forandringer pr. 1. juni. Vi har ansat Christina Birk Sørensen som ny kirketjener og kirkelig medarbejder. Det sidste er en ny opgave, som primært retter sig mod de frivillige og vores mange forskellige aktiviteter. Velkommen til Christina , vi glæder os til samarbejdet.

Også pr. 1. juni er vores kordegn Christian Emil Szilas-Hansen udnævnt til daglig leder. Det betyder, at han dels får en koordinerende funktion, og at en del af personaleansvaret er lagt over til ham. Vi tror, at det bliver til gavn for det daglige liv i vores kirker.

Eva Haue

Sankt Knuds Sogns Menighedsråd

Formand