Sikken voldsom trængsel og alarm…

I tiden op mod jul føles det næsten som om at overskriften til Peter Fabers julesang fra 1848 bliver til virkelighed i kirkedøren. Ind og ud myldrer det med børn og voksne i julestemning og godt humør. Lige fra de 1 – 3-årige fra børnehusene Dronningens Asyl og Albanigade, over skolebørnene fra Giersings Realskole og Odense Katedralskole til beboerne på Plejehjemmet Ida Marie. Det er en fest og glæde at møde dem alle i kirkedøren med deres nissehuer, røde kinder og duggede briller, og skønt at høre hvordan ”Et barn er født i Betlehem” hæver sig mod hvælvingerne. Som præst er det også godt at konstatere, at alle sådan set godt ved, hvorfor vi fejrer jul. Ikke fordi vi skal have gaver, fordi Julemanden er kommet ned fra Grønland eller fordi de siger det i fjernsynet. Nej, med én mund lyder det fra både børnehavebørn og alle andre, at jul fejrer vi, fordi Jesus fødes i Betlehem, fordi Gud kommer til verden som et menneske.

Forleden hørte jeg et foredrag, hvor taleren beklagede sig over den udvikling, vi gennem årene har set overgå julen. Han mente, at vi i vore dage har tabt forbindelsen til den egentlige jul med fejringen af Jesu fødsel, og i stedet udelukkende får det til at handle om gaveræs, juletravlhed og overlæssede kalendere, så det eneste vi ser, er de forjagede blikke, hvor alle mest af alt glæder sig til det hele er overstået, og hverdagen melder sig igen. I foredraget blev det krydret med beklagelser over alle de platte amerikanske julefilm med deres kvalmende overlæssede politisk korrekte indhold, som vi dagligt stopfodres med, og jeg sad noget trist tilbage… for er det virkelig kun det, Julen handler om for os? Heldigvis kunne jeg sidde for mig selv og tænke, at jeg altså ikke er fuldstændig enig. Fra børn og voksne hører jeg som nævnt, at de godt ved hvad julen dybest set handler om. Det kan godt være, at julen ikke er det samme som den var for en generation eller to siden, men det betyder ikke nødvendigvis, at den er ringere.

Ja, tilmed mærker jeg en større bevidsthed hos folk om hvad der er vigtigt. Det sker ofte i samtaler med folk om julen, at de egentlig gerne vil skrue ned for al ræset og finde hen til en mere afbalanceret jul, hvor den største lykke ikke er at få den største gavebunke eller mest mad, men at få tid til at nyde samværet med familie og venner. Vi søger efter ro, tid og nærvær – vi kalder det ”kvalitetstid”. En simpel definition på kvalitetstid er i vore dage at blive fri for krav – bare for en stund, og netop her er gudstjenesten på søndage og helligdage et godt tilbud. Det er en time, hvor du ikke kan gøre andet end at læne dig tilbage og lade dig fylde op. Fylde af vægtige og vigtige ord, skøn musik, stemningen i kirkerummet og fællesskabet med de andre rundt omkring på bænkene. I Domkirken har vi en god tilslutning til gudstjenesterne, og ofte vil du opleve at omkring halvdelen af kirkegængerne er under 40 år. Du kan både komme og gå på egen hånd og helt diskret, men du er også hjerteligt velkommen til at blive til f.eks. kaffen efter gudstjenesten og blive en del af fællesskabet dér. At gå i kirke er ikke kun noget for gamle damer eller de særligt hellige, sådan som de folkelige fordomme ellers siger. Det er for mennesker i alle aldre og livssituationer..!!

Juleaften og juledagene står for døren, og både i Domkirken og i Graabrødre Klosterkirke er der julegudstjenester alle dagene. Efter et par år med aflysninger og restriktioner er vi glade for at kunne slå dørene op til gudstjenester, hvor alle er hjerteligt velkomne, hvor vi må synge uden begrænsninger og sidde tæt sammen og mærke den helt særlige julestemning sænke sig over os. Vi glæder os til at se jer – og selvom vi sikkert bliver mange, skal vi nok finde en plads til alle ?