07/08/2024 0 Kommentarer
Gadepræsten har 40 års jubilæum
Gadepræsten har 40 års jubilæum
# Nyheder
Gadepræsten har 40 års jubilæum
Sognepræst Peder Thyssen, årets Fynbo i 2000, har i år 40 års jubilæum som præst - de sidste mange år som gadepræst tilknyttet Odense Domkirke. Her fejres jubilæet derfor søndag 15. maj efter højmessen, hvor alle er velkomne til at hilse på og få en sandwich og et glas vin.
Typisk for Thyssen ønsker han ingen gaver. Men vil man give noget, skal det være donationer til de hjemløses spisebilletter. Kassen er nemlig ved at være tom.
"Efter at jeg fortalte de hjemløse det, går det op for mig, hvor meget de har betydet for dem," siger Thyssen, der startede projektet med spisebilletter i 2006.
Peder Thyssen er teolog fra Århus i 1981. Efter et udenlandsophold blev han ordineret i Odense Domkirke 27. april og indsat som sognepræst i Bolbro Sogn 1. maj 1982. Dernæst var han præst i Allerup-Davinde fra 1992-2002 og ansat ved Domkirken i 2002.
Peder Thyssen har siden 2002 været arresthuspræst i Odense Arrest og siden 2006 gøglerpræst ved gøglergudstjenesterne i forbindelse med Egeskov marked.
Gadekirken startede i det små i 1992 og har udviklet sig gennem årene med bl.a. gadegudstjeneste og den rullende varmestue.
I 2007 startede Thyssen Baggårdsbandet, der har bestået indtil nu - med over 100 koncerter rundt i hele Danmark.
Søndag 15. maj holder Peder Thyssen som sædvanlig højmesse i Odense Domkirke kl. 10 og i Graabrødre Klosterkirke kl. 17.
Efter højmessen er alle inviteret til at hilse på 40-års jubilaren i Sankt Knuds Salen ved Odense Domkirke.
Man kan give et bidrag til spisebilletter på MobilePay 20455630
Kommentarer