Salme

Du gav os, o Herre, vort arbejde her
i storbyens larmende vrimmel,
du gav os en bolig, hvor alt, hvad vi ser
er snavsede mure og skorstenes hær
og øverst en plet af din himmel.
Vi fatter det knapt,
at du har den skabt,
men du er os nær i dens vrimmel.

I hverdagens tempo vi jages af sted
og længes mod stilhed og hvile,
i fritidens frihed vi finder ej fred,
for stadig sekunderne hvirvler os med,
og med da må tankerne ile.
Men glemmer vi dig,
du glemmer os ej,
hos dig falder tanken til hvile. 

Vi fyldes af indtryk hver eneste dag,
dit ord er kun ét iblandt mange,
vi formes og præges i tanker og smag
af magter, der fremmer bevidst deres sag
ved menneskers vilje at fange.
Men du gør os fri
fra al dæmoni,
du skaber dig tjenere mange.

Så lær os at leve, som du har bestemt,
at livet i byen skal være,
og send os til alle, der føler sig glemt
fortravlet og ensom, forpint og beklemt,
at med vi på byrden kan bære.
Ja brug os som bud
for dit ord, o Gud,
at alting må ske til din ære.

                            Holger Lissner 1970