Gadegudstjenester

Hvad er en gadegudstjeneste?

Gadegudstjenesten er en ganske almindelig kort gudstjeneste uden altergang.

Gadegudstjenesterne i Odense begyndte på gadepræstens initiativ fredagen før 1. søndag i advent år 2002.

Medvirkende er altid et kor eller orkester, der har forbindelse til en kirke i Odense samt de frivillige hjælpere og gadepræsten. Man synger nogle fællessalmer, koret synger nogle numre og gadepræsten holder en kort prædiken. Det hele varer en halv time.

Hvem deltager?
Gadegudstjenesten er annonceret i dagspressen, så nogle tager helt bevidst ind til byen for at være med. De fleste deltagere er dog forbipasserende, som spontant bliver stående, fordi der her sker noget grænseoverskridende, som dog alligevel er kendt: en præstekjole og salmesang en fredag eftermiddag på gågaden. Det er grænseoverskridende og samtidigt trygt. Det er nyt og alligevel kendt.

Mange bliver stående, fordi de egentlig gerne ville til gudstjeneste om søndagen, men i deres trav­le hverdag ikke når det. Bliver gudstjenesten tilbudt midt ind i éns hverdag, så vil man gerne tage gudstjenesten og det kristne budskab om fred med hjem.

Netop dét er meningen med gadegudstjenesten: at få mennesker til at standse op, for at minde dem om noget de har glemt eller fortrængt  til fordel for livets mange andre gøremål. Gadegudstjenesten vil kaste det guddommelige perspektiv ind over hverdagen, så livet ikke kun bliver bestemt af forgængelige ting.

Ophavsret: