Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Odense Barokfestival 2020 - Åbningskoncert - BarokBureauet

SEP
18

Odense Barokfestival 2020 - Åbningskoncert - BarokBureauet


Dato Fredag d. 18. september 2020, Kl. 17:00 til kl. 18:00
Sted Graabrødre Klosterkirke
Medvirkende
Lene Langballe, zink og fløjter & Anne Kirstine Mathiesen, cembalo og orgel
Pris
Entré: 75 kr. - Studerende: 40 kr. - Børn under 12 år: gratis. Begge koncerter fredag: 120 kr. - Studerende 60 kr.

BarokBureauet præsenterer ved denne koncert solo fløjtekoncerter fra opus 10 af Vivaldi. Duoen indspillede hele opus 10 i januar og denne samling af koncerter har titler hentet fra naturen som “Stormen på havet”, “Natten” og “Stillitsen”. Musikken er malerisk, fortællende, har vidunderlige temaer og er virtuos. 

Ved koncerten opleves også blæseinstrumentet zink, der gennem renæssancen og barokken var et af de mest feterede af alle instrumenter pga. klangen, der ligner den menneskelige stemme. Duoen spiller en række engelske såkaldte “Masque” danse, der var 1700-tallets store performance tradition ved hoffet i England. En slags både improviseret og iscenesat forestilling, hvor hele hoffet deltog aktivt. Masque-dansene er skøn musik, der er meget varieret og giver et fantastisk indtryk af 1700-tallets tonesprog.