Valgforsamling

Valgforsamling


# Menighedsrådsvalg 2020
Publish date Udgivet tirsdag d. 8. september 2020, kl. 14:45
Valgforsamling

BRUG DIN STEMME TIL AT FÅ INDFLYDELSE I DIN KIRKE
Tirsdag den 15. september 2020 

Skt. Knuds Sogns menighedsråd afholder valgforsamling i Odense Domkirke, Klosterbakken 2 kl. 18.30. Her vælges et menighedsråd for den næste 4-årig periode - og du er hjertelig velkommen. 

Du kan 

  • stille op som kandidat og (hvis du bliver valgt) være med til at forme det nye menighedsråd, eller 
  • møde op og bruge din stemme til at sætte kryds ved den eller de kandidater, som du ønsker skal arbejde for det, der er væsentligt for kirken. 

For at kunne stemme til valget og
for at kunne opstille til menighedsrådet skal man

  •  være fyldt 18 år 
  •  være medlem af Folkekirken 
  •  være dansk statsborger og haft bopæl i sognet et år forud for valgdagen 
  •  eller have løst sognebånd. 

Under valgforsamlingen får kandidaterne mulighed for at redegøre for deres motivation for at stille op til rådet, og der er mulighed for debat og spørgsmål inden den skriftlige afstemning. 

Vores nuværende menighedsråd arbejder for at sikre de bedste rammer for en levende og relevant Folkekirke, og der er nok at se til indenfor mange områder. Menighedsrådet planlægger, hvilke aktiviteter der skal være i kirken, f.eks. koncerter, foredragsrækker, læsegrupper, filmaftener og meget mere.
Derudover har menighedsrådet ansvaret for rammerne. Det vil sige, at rådet ansætter og leder kirkens medarbejdere og værner om kirkens kulturværdier i form af bygninger og inventar. 

Der skal vælges 12 medlemmer til rådet. Det er et stort menighedsråd, fordi der bor mange medlemmer af Folkekirken i Skt. Knuds Sogn.
Herudover bliver der afholdt særskilt valg til suppleanter. 

Hør pigekorets smukke sang: Brug din stemme.

 

De medvirkende er Herstedøster Kirkes pigekor og drenge fra Københavns Drengekor under ledelse af Anne-Kari Ferenczi. 

Venlig hilsen
Valgbestyrelsen
Sankt Knuds Sogn